Häggblom

Giganter har brug for stærke fødder


Maskinforretningen Häggblom er en af sværvægterne inden for arbejdsmaskiner. Det er en virksomhed, der ikke er bange for store udfordringer.


Häggblom fremstiller skræddersyede stålemner til tunge arbejdsmaskiner. Gigantiske gravemaskiner, der sluger et halvt straffesparksfelt i én mundfuld, og undervogne, der flytter og holder skyhøje havnekraner oppe.

– Vi har en tendens til at tiltrække de mest krævende opgaver i verden. Man kan sige, at jo større og mere krævende et projekt er, desto mere konkurrencedygtige er vi, siger Jukka Oravainen, udbudsansvarlig hos Häggblom.

De har et godt ry – det er førsteklasses produkter, der forlader værkstedet i Karleby i Österbotten. Oravainen siger, at han repræsenterer en virksomhed, der står for en kompromisløs kvalitet i en tid, hvor mange industrielle investeringer bliver foretaget ud fra, hvad der er billigst.

– Kundevirksomheder, der arbejder under krævende forhold, forstår at sætte pris på pålideligt udstyr. Det bliver dyrt, når produktionen står stille, fordi man har sparet på investeringerne.


Kompromisløs kvalitet

For et par år siden begyndte Häggblom at modernisere sin produktion. De havde brug for en mere effektiv strøm af komponenter – f.eks. består en dybdeskovl af mange forskellige dele, der er dyre at have på lager.

De stod over for to valgmuligheder: forny deres egne skæremaskiner eller købe færdigbearbejdede stålplader fra Tibnor. Efter et besøg på Tibnors fabrik i Seinäjoki valgte man at begynde at købe færdige komponenter fra Tibnor. Häggblom slap for en stor investering i egne maskiner, deres eget lager mindskede, og strømmen af materialer blev mere effektiv. Derudover kunne Tibnor tilbyde flere forskellige bearbejdningsløsninger. Selve materialet kendte man fra tidligere, da Häggblom inden forandringen havde købt stålplader fra bl.a. SSAB.

I dag leverer Tibnor skårne, sandblæste, bukkede og fasede komponenter til Häggblom. Når Häggblom får komponenterne leveret, er de helt klar til svejsning og montering. I stedet kan Häggblom fokusere på sin egen planlægningsafdeling og svejsekapacitet.

– Vi har et par robotsvejsere, der er gode til nogle ting, men der er ingen maskiner, der kan erstatte vores dygtige svejsere. De er det sidste link i kvalitetskæden og utroligt vigtige for slutproduktet.


Samarbejdet kommer også til udtryk som en merværdi for kunderne – først og fremmest takket være nye, stærke ståltyper, som Tibnor anvender.

– Vi har fjernet 30 procent af vægten og har alligevel været i stand til at bevare grabbens slagfasthed, hvilket har medført store besparelser for vores kunder.

Häggblom har fået flere vigtige bestillinger takket være, at vi har kunnet levere hurtigere end konkurrenterne.

– Nu hvor markedet er roligt, og investeringsbeslutningerne tager længere tid, kræver kunderne i endnu højere grad hurtige leverancer.

 

 


Kort og godt

Häggblom

Fremstiller skræddersyede stålemner til tunge arbejdsmaskiner. Avancerede opgaver og kompromisløs kvalitet er deres kendetegn.

Udfordring

For et par år siden begyndte Häggblom at modernisere sin produktion. De havde brug for at effektivisere strømmen af komponenter, sikre kvaliteten og fokusere på kernevirksomheden.

Løsning

I dag leverer Tibnor skårne, sandblæste, bukkede og fasede komponenter til Häggblom.

 

Vil du vide mere? http://www.haggblom.fi/