Aluminium

Aluminium er et sølvhvidt, ikke-magnetisk metal. Det er let med en tredjedel af ståls densitet, og i ren form et det ret blødt. Styrken kan øges betydeligt ved hjælp af legeringsstoffer. Eftersom aluminium er så let, bruges det ofte inden for anvendelsesområder, hvor det er vigtigt at mindske vægten, fx i fly, køretøjer, skibe, emballage m.m. Aluminium er godt til at lede varme og elektricitet. Metallet er nemt at forme ved bukning, dybtrækning, ekstrudering og støbning.  Aluminium har en god bestandighed over for korrosion fra vand og forskellige kemikalier takket være et tyndt beskyttelseslag af aluminiumoxid, der dannes ved kontakt med luft.

Aluminium kan anodiseres. Anodisering er en elektrolytisk proces, der gør den naturlige overflade af oxid tykkere. Anodiseret aluminium er blankt og kan bruges til fx husfacader, skilte eller et slutprodukt, for at det skal være nemmere at rengøre. Anodiseringens tykkelse afhænger af det endelige formål, men den er utrolig hård – næsten lige så hård som en diamant. Anodiseret aluminium kan ikke svejses.

Klassificering af aluminiumlegeringer

Bearbejdede legeringer klassificeres ud fra et firecifret system, der kaldes EN-norm, og som oprindelig kommer fra USA, men som nu bruges i hele verden.
Læs mere

Bearbejdede legeringer klassificeres ud fra et firecifret system, der kaldes EN-norm 

  • 1000-serien består primært af ren aluminium med et minimumindhold af aluminium på 99 %. Disse kan forstærkes ved koldbearbejdning.
  • 2000-serien er legeringer med kobber, der kan forstærkes ved såkaldt udfældningshærdning for at opnå samme styrke, som hos stål. Tidligere blev de kaldt for Dural. 3000-serien er legeringer med mangan, og de kan forstærkes ved koldbearbejdning.
  • 4000-serien er legeringer med kisel. Legeringer med kisel har en god flydeevne og bruges ofte i støbeforme og ved trykstøbning af aluminium.
  • 5000-serien er legeringer med magnesium.
  • 6000-serien er legeringer med magnesium og kisel. De er nemme at maskinbearbejde, de kan svejses, og styrken kan øges ved hjælp af udfældningshærdning, men ikke til samme styrkegrad som 2000- og 7000-serien. 
  • 7000-serien er legeringer med zink, ofte i kombination med magnesium. Disse kan forstærkes ved udfældningshærdning for at opnå de allerstærkeste aluminiumlegeringer (med en brudgrænse på op til 700 N/mm2)
  • 8000-serien er legeringer med andre grundstoffer, der ikke hører ind under nogen af de andre serier.  
Luk

Hærdningsbetegnelser for aluminiumlegeringer

Aluminiumlegeringer kan deles ind i to hovedgrupper ud fra deres mekaniske egenskaber, og her er der særlig fokus på styrke. En gruppe består af legeringer, der ikke kan varmebehandles, og som bare kan opnå en større styrke ved koldbarbejdning – disse materialers tilstand angives med betegnelsen ”H”. Den anden gruppe indeholder varmebehandlingsbare legeringer, der forstærkes ved såkaldt udfældningshærdning – hærdningen for denne gruppe angives med betegnelsen ”T”.

Læs mere

Ikke-varmebehandlingsbare legeringer (H)

Det første tal efter H indikerer en specifik kombination af grundlæggende behandlinger:

  • Koldhærdet (H1X): Dette omfatter bearbejdning, der øger aluminiummets styrke og mindsker bukbarheden.
  • Koldhærdet og glødet (H2X): Efter koldbearbejdning glødes materialet ved opvarmning, hvilket mindsker styrken en anelse, men øger bukbarheden.
  • Koldhærdet og stabiliseret (H3X): Stabilisering indebærer varmebehandling ved lav temperatur, hvilket stabiliserer de mekaniske egenskaber for legeringer, der ellers gradvist ville blive bløde ved stuetemperatur, fx 5000-serien. Denne proces forbedrer som regel bukbarheden og fjerner de resterende spændinger.
  • Koldbearbejdet og glødet i forbindelse med lakering eller priming (H4X).

Det andet tal (1-9) efter bogstavet H angiver graden af koldbearbejdning. Jo højere tallet er, desto større andel koldbearbejdning og desto højere styrke. H14 betegner fx halvhård ved koldbearbejdning, fx ved koldvalsning og ingen glødning efter valsning. H24 betegner materiale, der er helt koldbearbejdet, men hvor styrken er mindsket og bukbarheden er genoprettet på halvhårdt niveau ved glødning.


Varmebehandlingsbare legeringer (T)

Varmebehandling af aluminiumlegeringer sker i to trin: en opløsningsbehandling, der ofte sker i forbindelse med en anden proces, og opvarmning inden fx ekstrudering efterfulgt af hurtig nedkøling og derefter ældning. Det første tal efter T identificerer ældningsprocessen.

Naturlig ældning (T1, T2, T3, T4): Dette gælder ændringer, der opstår spontant ved normale temperaturer, indtil legeringen til sidst opnår en stabil tilstand, og hårdheden og styrken ikke længere forandres.

Kunstig ældning (T5, T6, T9): Sker ved varmebehandling ved høje temperaturer i et bestemt stykke tid, indtil man har opnået en stabil tilstand. Fx antyder T6 opløsningsbehandling efterfulgt af kunstig ældning. 

Luk

Tekniske data

Metalpriser

Bliv opdateret dagligt med metallernes prisudvikling - få den daglige LME opdatering direkte i din mailboks.
Tilmeld dig på danmark@tibnor.com

De fleste flade produkter varmvalses først, hvis de ikke er støbt til en tykkelse, der kan koldvalses med det samme. Koldvalsning forbedrer tykkelsestolerancerne, men hvorvidt det bruges i produktionen afhænger af sluttykkelsen, de mekaniske egenskaber (tilstanden) der efterspørges, og hvilken legering det drejer sig om. Coils og plader i aluminium er som regel nemme at bukke, bore, save og forme ved hjælp af dybtrækning eller strækning. Legeringsvalget er vigtigt, hvis anvendelsesformålet kræver, at aluminiummet skal svejses.

Coils og plader af aluminium bruges i produktions-, transport-, bil-, konstruktions- og skibsbranchen samt i elektriske anordninger. Det store udbud af legeringer giver stor fleksibilitet med hensyn til egenskaber, hvilket også fremgår af de mange anvendelsesområder.

Dørkplader og andre mønstrede plader fremstilles med en mønstervalse som det sidste trin i valseprocessen. Til skilte bruger man ofte lakerede plader. 

Aluminiumrør fremstilles som regel ved ekstrudering. De mest almindelige legeringer til rør er 6060/6063 til små rør med tynde vægge og 6082 til større og grovere rør. Aluminiumrør er nemme at viderebearbejde ved skæring, hulboring, maskinbearbejdning og afgratning. Med det rigtige udstyr kan de nemt bukkes. Anodiserede aluminiumrør er ikke kun dekorative, de mindsker også risikoen for, at aluminiumrørene glider trægt, når de teleskoperes.

Aluminiumrør bruges ofte i forskellige typer varmevekslere inden for forskellige anvendelsesområder. Her spiller aluminiummets høje varmeledningsevne naturligvis en vigtig rolle.

Ekstruderingsprocessen, der bruges til aluminiumrør, bruges til at producere både enkle, ikke-symmetriske tværsnit som vinkler samt T- og U-profiler og mere avancerede profiler med indviklede former. Dette er omkostningseffektivt, da man kan komme tættere på slutformen på det endelige produkt uden mellemtrin. De mest almindelige legeringer til profiler er 6060/6063 til små tværsnit med tynde vægge og 6082 til større. Aluminiumprofiler kan bruges inden for mange områder – køretøjer, konstruktion, elektronik, hjemmeelektronik og møbler m.m.

Runde, firkantede eller rektangulære aluminiumstænger fremstilles enten ved ekstrudering eller valsning. Aluminiumstænger bruges ofte i maskinkomponenter og fås derfor i et større udvalg af legeringer med en stor spredning af mekaniske egenskaber end fx profiler. Ved fremstilling af maskindele er man nødt til at tage bearbejdeligheden i betragtning ved valg af legering. Typiske anvendelsesområder er hydraulik og pneumatik, køretøjer og transport, samt generel fremstilling.

Anodisering kan være praktisk for maskinkomponenter, der skal være slidstærke, og for at forhindre, at delene glider trægt, hvis de kommer i kontakt med hinanden eller andre metaller.

Tibnors øvrige sortiment: