5 almindelige fejl inden for bearbejdning


1. For få ressourcer


Du mangler tilstrækkelige ressourcer til, at bearbejdningen skal blive så god som muligt – fra passende maskiner til den rigtige kompetence.
Når en virksomhed ikke har de nødvendige ressourcer til at bearbejde sine komponenter, kan det resultere i dårligere løsninger, der forhaler produktionsprocessen, forringer produktet og reducerer overskuddet.

Ved at outsource bearbejdningen kan du få ekstra kompetence inden for området samt kapacitet til at gennemføre den hurtigt og effektivt.

 

2. Skjulte omkostninger


Forberedende bearbejdning
uden de rigtige ressourcer kan medføre skjulte omkostninger. Transport, lagring og spild løber nemt op i store beløb. Og udgifter til vedligeholdelse af maskiner til bearbejdning og uddannelse af specialiserede medarbejdere kan man lægge oveni. Da den forberedende bearbejdning ligger tidligt i produktionsprocessen, har den en stor indflydelse på resten af arbejdet.

Ved at outsource bearbejdningen til en ekspert kan du f.eks. få professionelt slebne komponenter, hvilket også bidrager til en større trivsel på arbejdspladsen. Hvis du vælger outsourcing, slipper du for skjulte omkostninger og kedelige overraskelser.

 

3. Tegninger med fejl

 
Små fejl ved gennemgangen af tegninger kan medføre store problemer. Du er nødt til konstant at videreudvikle dine produkter, men det indebærer også risici.

Små fejl, når dokumentationen revideres, kan resultere i, at du fremstiller komponenter med fejl, så de ryger direkte til genbrug. Du kan aldrig helt gardere dig mod revisionsfejl, men du kan kraftigt mindske risikoen for, at noget går galt.

Ved at outsource forberedende bearbejdning til en kyndig partner får du hjælp af fagfolk, der gennemgår alle revisioner og samtidig kan hjælpe dig med at opdage eventuelle fejl, inden komponenterne fremstilles. Du slipper for overraskelser som f.eks. et borehul, der er havnet på det forkerte sted, eller en komponent, der er blevet for lille.

 

4. For små maskiner


Når man prøver at fremstille
store komponenter med små maskiner, opstår der ofte problemer. Mange virksomheder har ikke kapacitet til at fremstille tilstrækkeligt store komponenter i ét stykke, og dermed tvinges de i stedet til at sætte dem sammen af mindre stykker. Det kan medføre større omkostninger, og at projekterne bliver forsinkede.

Hvis du outsourcer din bearbejdning til en pålidelig partner, bliver dette ikke noget problem.  Tibnors største maskiner kan håndtere emner på op til 16 meter.

 

5. Ufuldstændig viden


Det er svært
at have fuldstændig specialviden om alle typer forberedende bearbejdning. Du ønsker at fokusere på din kernekompetence – din primære produktion.

Det kan f.eks. være, at du bruger laserskæring, når det ville være nok med plasmaskæring, eller måske kender du ikke til fordelene ved bukning i forhold til svejsning – eller du glemmer måske helt at tænke på fordelene ved primede, borede, slebne eller valsede komponenter.

Der er ikke mange, der selv har kapacitet til at håndtere en avanceret produktionsproces fra start til slut – det er nemmere, hvis en virksomhed kan få adgang til ekstra ekspertise udefra.