Sejjern EN 16482/GJS-500-7C

I modsætning til gråt støbejern forekommer grafitten i duktilt jern som kugler (knuder). Denne forskel betyder, at duktilt jern er kendetegnet ved at have meget bedre mekaniske egenskaber end gråt jern, men er i mange tilfælde sammenligneligt med stål. Konverteringen af grafitform fra flager til knuder opnås ved at behandle støbejernssmeltning med magnesium. Duktilt jern dæmper ikke vibrationer som gråjern, men det er stadig bedre end stål i denne henseende. Desuden er bearbejdeligheden ved duktiljern stadig god, men den er ikke lige så fremragende som ved gråjern. Den største fordel ved duktiljern som konstruktionsmateriale er dets lave vægt og densitet, der er 10% mindre end ved stål. 

GJS-500-7C er standardiseret i SS-EN 16482. Den (udgåede) SS-betegnelse er 0727. Tallene ”500-7” angiver, at materialet skal have en trækstyrke >500 MPa på samme tid, som trækforlængelsen overstiger 7 %. Tilføjelsen ”C” fortæller, at det duktile jern kontinuerligt er blevet støbt for at skelne fra formstøbte komponenter. Den kontinuerlige støbeproces er meget fleksibel mht. det snit, der kan fremstilles. Rund er mest almindelig, men firkantede, rektangulære, halvcirkelformede og andre former er mulige. 

Gennem udglødning kan GJS-500-7C konverteres til GJS-400-15 / 18C med lavere styrke, men bedre forlængelse og slagstyrke. Duktilt jerns mekaniske egenskaber kan forbedres betydeligt ved temperering i et saltbad.

Mikrostrukturen og tilhørende mekaniske egenskaber ved duktilt jern styres hovedsageligt af afkølingshastigheden under størkning. Ved kontinuerlig støbning udsættes stangens overflade for meget hurtig afkøling, og mikrostrukturen adskiller sig markant tættere på stangens centrum. 

Af denne grund kan de specificerede mekaniske egenskaber ikke garanteres i denne overfladzone, der skal fjernes. Relevant maskinbearbejdning er fastsat I SS-EN 16482.