4. februar, 2020 13:56 CET

Specialstål skaber markante besparelser

 

Der kan gemme sig store besparelser i at skifte konventionelt stål ud med højkvalitetsspecialstål. Alligevel er flere virksomheder ikke opmærksomme på, at specialstål kan optimere bearbejdningstiden, som kan vise sig særdeles værdifuldt. Med specialstålet M-stål® får virksomheder mulighed for at effektivisere produktionen og samtidig nedsætte sine totalomkostninger betydeligt.

Hos Tibnor er vi specialister i at gøre en forskel for vores kunder. Derfor er det også vigtigt for os at tilbyde markedets bedste stål, fordi vi ved, at kvalitet går hånd i hånd med store driftsbesparelser. 

Som den eneste stålgrossist i landet forhandler Tibnor M-stål®, der er kendt for sine stærke bearbejdningsegenskaber. M-stål® lagerføres i de fleste specialstålskvaliteter, som eksempelvis 520M/S355J2+N, 42CrMoS4M+QT og 34CrNiMo6M+QT. Med M-stål® vil kunden opleve, at bearbejdningstiden nedsættes, mens produktiviteten stryger til tops. Stålet bidrager nemlig til hurtigere skæretid og længere levetid på de skærende værktøjer.

Højkvalitetsstål effektiviserer produktionen 

M-stålet® er en type af specialstål, som Tibnor forhandler gennem sin langvarige samarbejdspartner, Ovako, der med eget stålværk i Finland producerer højkvalitetsstål. M-stålet® er udviklet til at opnå maksimal skærbarhed, uden at gå på kompromis med stålets øvrige egenskaber. Dermed har kunden optimale betingelser for at optimere sin skæretid:

- Helt ekstraordinært kan man med M-stål® opnå op imod 30 procent hurtigere skæretid. Det sparer virksomhederne for værdifuld tid og effektiviserer produktionsflowet. Så det siger sig selv, at det er en markant besparelse, som potentielt kan komme rigtig mange virksomheder til gode, fortæller salgschef hos Tibnor Carsten Holmgaard og forsætter:

- Så selvom M-stål® er lidt dyrere, så er der potentielt store besparelser at hente på den lange bane ved at omlægge sit materialevalg. Man betaler lidt ekstra for sine materialer, men sparer til gengæld ressourcer på produktion og udstyr, siger han.

M-stål® baner vejen for automatisering

Fordi M-stålet® er udviklet med effektive bearbejdningsmuligheder for øje, gør det samtidig stålet velegnet til automatiserede produktionsprocesser:

 - M-stålets® høje fleksibilitet og stabilitet nedsætter risikoen for maskinstop og kræver mindre overvågning af skæreprocessen. Det betyder, at det er nemt at bearbejde for automatiserede maskiner, hvilket ofte resulterer i besparelser af både tid og penge, påpeger Carsten Holmgaard.  

Tibnors specialister står altid klar til at rådgive virksomheder, der overvejer at ændre sine materialevalg, lyder det fra Carsten Holmgaard: 

- Blandt meget andet kan vi køre tests i kundens produktion, hvor vi sammenligner M-stål® med konventionelt stål. På den måde kan kunden på første hånd få illustreret de fordele, der kan opnås med M-stål®.

Grønnere stål med mindre udledning 

Foruden markante produktionsbesparelser, bidrager M-stål® også til et mindre klimaaftryk. Ved produktion af stålet opnås der nemlig en reduktion af CO2-udledningen på op til 80 procent: 

- For hvert ton stål produceret af Ovako udledes der blot 500 kilo CO2, mod et verdensgennemsnit på 2.500 kilo CO2 per produceret ton stål. Det er positivt for vores kunder og kunders kunder, der dels har mulighed for at købe mere bæredygtigt stål, og dels får nemmere ved at imødekomme de skærpede miljø- og klimakrav, vi ser i industrien, slutter Carsten Holmgaard. 

link