12. marts, 2020 19:09 CET

Information ift. Coronavirus

 

Kære kunder, 

Hos Tibnor tager vi situationen omkring COVID-19 meget alvorlig, og vi følger de anvisninger som regeringen har udstukket. Vi vil bidrage med alt, hvad vi kan, for at mindske spredningen af COVID 19.

Vi har d.d. bedt alle medarbejdere, som kan arbejde hjemmefra, om at gøre dette. Alle sædvanlige kontaktpersoner er stadig tilgængelige på telefoner, mail, Skype osv.

Alle fysiske møder med eksterne forbindelser er aflyst.

Vores lagre vil stadig være i fuld drift, men vi har naturligvis indført flere forebyggende tiltag for at mindske smitterisikoen blandt vores medarbejdere. Vi vil fortsat modtage ordrer og levere varer, som vi plejer, og vi vil gøre vores ypperste for, at opretholde vores sædvanlige høje serviceniveau. 

Vi følger situationen tæt, og skulle der mod forventning opstå ændringer i situationen, som påvirker vor leveringssikkerhed, vil vi omgående informere om dette.

Med venlig hilsen
Tibnor A/S