14. april, 2020 09:00 CET

Tibnor er Nordens stærkeste ståldistributør

 

Den spåntagende industri kan få alle deres stålbehov opfyldt hos Tibnor, der har nordens bredeste og dybeste stålsortiment. Alverdens dimensioner og kvaliteter leveres fra dag til dag.

- Fra dag til dag kan vi levere præcis det stål, der passer til de opgaver, som den spåntagende industri skal løse - alt fra standard stål til stål med styret svovl, og som de eneste ståldistributører leverer vi også M-stål, der har en exceptionel høj kvalitet og helt unikke bearbejdningsegenskaber,” siger Carsten Holmgaard, der er salgschef i Tibnor.

Tibnor leverer ikke bare standard kvaliteter og dimensioner. Fra sit lager i Danmark kan ståldistributøren fra dag til dag levere præcis den kvalitet, den dimension og den længde, som kunderne har brug for.

- Dermed undgår vores kunder unødvendigt spild, og de opnår en bedre totalomkostning. Dertil kan kunderne minimere deres lagerbinding, for de kan få stålet lynhurtigt fra os i takt med, at de har behovet,” siger Key account manager i Tibnor, Peter Gilbro.

Populært save-koncept

Tibnor tilbyder også at save kundernes stål hurtigt og præcist, så de ikke selv skal have kapital bundet i en sav. Det betyder også, at kunderne kan få emnerne tæt på deres færdige mål, så de ikke selv skal bearbejde stålet så meget.

- Vores save kører mange timer i døgnet, så kunderne kan få savet til en fair pris, mens de selv kan fokusere på deres kerneforretning. Det er en meget populær service hos vores kunder, fordi det også er med til at mindske deres totalomkostninger,” siger Ulrik Kirk Boesen, der er produktspecialist i Tibnor.

Tibnor har også en række produktspecialister og et netværk af eksperter, som kan hjælpe kunderne med at optimere deres processer og vælge de rigtige kvaliteter og dimensioner. Det er med til at sikre, at kundernes maskiner kører kontinuerligt og med så få nedbrud og mandetimer som muligt.