Stangstål

Nordens bredeste sortiment af vinkelstænger, fladstænger, rundstænger, universalstænger m.m.

 

Tibnor er Nordens største leverandør af stangstål. Vores sortiment dækker alle de behov, som findes inden for bygge-, værksteds- og fremstillingsindustrien: vinkelstænger, fladstænger, rundstænger, vulstfladstænger m.m. Vores produkter findes i et stort antal forskellige typer med mange værdifulde egenskaber. Lad dit behov styre dit valg. Opdag også alle de muligheder, som tilbydes via vores bearbejdningsenheder. Vi finder sammen frem til de bedste helhedsløsninger til materialevalg, produktionstilpasning og logistik og udvikler løsninger, der opfylder dine behov og ønsker.

Produktion, Tibnor

Tilpasser os dine behov

Tibnor tilbyder bearbejdning af rør og hulprofiler på vores enheder i Norden.

Læs mere

Norsa, Sverige

Tjenester:

  • Plasmaskæring 3D

  • Boring

  • Mærkning

  • Sandblæsning

  • Priming

  • Savning

  • Tromling

Hyvinkää, Finland

Tjenester:

  • Præcisionsskæring

  • Laserskæring

  • Savning

 

 

 

 

Eidsvoll, Norge

Tjenester:

  • Savning

  • Sandblæsning

  • Priming

 

 

 

 

Luk
Digitala tjänster

Gør hverdagen enklere

Det skal være enkelt at handle hos Tibnor. Vi tilbyder derfor en række digitale tjenester.

Læs mere

E-handel

Tibnors e-handelsløsninger forenkler og effektiviserer både administrationen og logistikken. Der er mange fordele:

  • Du sparer tid: mindre håndtering af dokumenter, mulighed for svar med det samme og kortere gennemløbstider. 

  • Du  kan føle dig helt tryg: Ordrer og successiv levering registreres straks i vores virksomhedssystem, og du modtager en automatisk bekræftelse. Fejlkilderne bliver færre, og mængden af manuelle arbejdsprocesser og kommunikationsled reduceres. 

  • Du frigør tid til noget andet. Dine maskinoperatører kan selv søge efter materialer og kontrollere tilgængeligheden, hvis du ønsker det. Hvis du vælger at kommunikere via EDI, kan du aftage/booke direkte via jeres eget produktionssystem. 

Tibnors kundeportal

Det er nemt at handle online via Tibnors kundeportal. Produktkataloget er åbent for alle. Hvis du vil handle, har du brug for en adgangskode som viser, at du er virksomhedskunde hos Tibnor. Når du er logget ind, indtaster du selv bestillinger og anmodninger om tilbud direkte i vores firmasystem. Du kan se din pris og om varen kan leveres. Du kan se på ordrestatus og hente ordrebekræftelse direkte på nettet. Der finder du også dine følgesedler og fakturaer samt materialecertifikat. Døgnet rundt, syv dage om ugen.

EDI-baseret virksomhedssystem i overensstemmelse med Edifact

Hvis du allerede arbejder med et EDI-baseret virksomhedssystem, kan du integrere det med vores. Koblingen af dine og vores varenumre gør det muligt straks at overføre ordrer og leveringsoversigter. Du har mulighed for at få ordrebekræftelser, adviseringer og fakturaer tilbage. Vores specialister er til rådighed til at bidrage til en effektiv og hensigtsmæssig integration af systemerne.

Nem EDI

Du kan koble sit virksomhedssystem sammen med Tibnors. Bestillinger sker direkte i dit eget produktionssystem, og du slipper for alt dobbeltarbejde. Vi har færdige pakkeløsninger til flere af de mest almindelige virksomhedssystemer.

Punch out

Med en PunchOut-løsning opretter du hurtigt en indkøbsrekvisition i dit eget system, og på den måde er det nemt for dig at købe ind. Via dit eget indkøbssystem integreres du direkte til Tibnors kundeportal og produktkatalog. Produktdata, lager og priser er altid opdaterede. Når du har lagt varerne i kundevognen, har du oprettet dine bestillingsoplysninger med dit eget bestillingsnummer. Kontroller indkøbskurven, og derefter er du klar til at sende din bestilling til Tibnor.

Luk

Tibnors sortiment af stangstål

Tibnor lagerfører både ligesidede og ikke-ligesidede vinkelstænger. Ligesidede stænger findes i ståltyperne S235JR og S355J2 iht. EN 10025-2, mens ikke-ligesidede og galvaniserede stænger også findes i S235JR. Tallene i betegnelserne angiver den mindste strækgrænse i N/mm2 for profiltykkelser til og med 16 mm, lidt mindre for tykkere materiale. Begge typer har garanterede niveauer for slagsejhed, hvor den Charpy V-absorberede energi overskrider 27 joule ved en temperatur på 20 °C for S235JR og -20 °C for S355J2.

Dimensionstolerancerne for vinkelstænger, både ligesidede og ikke-ligesidede, er som angivet i EN 10056-2.

Vinkelstænger har en rigtig god modstandskraft i forhold til bøjning, som skyldes, at tværgående belastninger påføres vinkelret mod en side, samt mod buler under aksiale belastninger. Der anvendes derfor ofte vinkler i svejsede konstruktioner for at overføre stivheden til plader og båndplader. For de forskellige stænger er stivheden større, når belastningen er vinkelret mod den længste side. Eftersom vinkelstænger er åbne og ikke-symetriske, er de dårligere til at modstå vridningskræfter.

Vinkelstænger er en del af alles hverdag i form af hegnstolper, elmaster, lednings- og signalbroer ved jernbaner samt spærfag til enkle bygninger såsom lader og andre landbrugsbygninger. De anvendes også i stor udstrækning i hus- og anlægsbyggeri som understøttelse af tungere stålprofiler med andre tværsnit. Et andet anvendelsesområde er hylder til lager og industriel opbevaring.

Køb online

Tibnor lagerfører fladstænger i ståltyperne S235JR og S355J2 iht. EN 10025-2. Fladstænger defineres ret vilkårligt som stænger med en bredde på højst 150 mm. Stænger med en større bredde kaldes universalstænger eller brede fladstænger. Begge ståltyper har garanterede niveauer for slagsejhed, hvor den Charpy V-absorberede energi overskrider 27 joule ved en prøvetemperatur på 20 °C for S235JR og -20 °C for S355J2.

Dimensionstolerancerne for fladstænger med en bredde på op til 150 mm er som angivet i EN 10058.

Fladstænger er et godt alternativ til udskæring af plader, eftersom kanter og hjørner ofte ender med en meget bedre udførelse. Udbuddet af tilpasninger er omfattende, men fladstænger er et passende udgangspunkt for fremstilling af mange plane dele inden for maskinkonstruktion. Andre eksempler på anvendelser er karosserier, landbrugsmaskiner, skibsbyggeri, master og tværbjælker til gaffeltrucks m.m.

Køb online

Mange maskindele, som er fremstillet af stål, f.eks. drev, aksler og fastgørelsesanordninger, har en cirkulær symmetri, og rundstænger er derfor et passende startformat. Både S235JR og S355J2 har garanterede niveauer for slagsejhed, hvor den Charpy V-absorberede energi overskrider 27 joule ved en temperatur på 20 °C for S235JR og -20 °C for S355J2. 

Dimensionstolerancerne for rundstænger med en diameter på op til 250 mm er som defineret i EN 10060.

Muligheden for at kunne bearbejde materialer, specielt ved drejning, er en vigtig egenskab ved fremstilling af maskindele af rundstænger. Blødere stål med lavt kulstofindhold som S235JR og S355J2 har en tendens til at sidde fast på værktøjet, hvilket kan forårsage forstyrrelse og reducere værktøjets levetid. Men med den moderne udvikling inden for værktøjsgeometri og maskinstabilitet er maskinbearbejdning af blødere stangståltyper et mindre problem.

Køb online

Firkantstænger er passende, når man skal fremstille maskindele med plane sider og med omtrentlig samme bredde og tykkelse. Både S235JR og S355J2 har garanterede niveauer for slagsejhed, hvor den Charpy V-absorberede energi overskrider 27 joule ved en temperatur på 20 °C for S235JR og -20 °C for S355J2. 

Firkantstænger har noget bedre dimensionstolerancer end fladstænger, og hjørnerne er relativt skarpe. Dimensionstolerancerne for firkantstænger med kantlængder på op til 150 mm er angivet i EN 10059.

Maskinkomponenter og værkstedskomponenter er de vigtigste anvendelsesområder for firkantstænger, men de anvendes også i et vist omfang inden for husbyggeri og enkle industrielle skinnesystemer.

Køb online

En T-stang ligner en H-bjælke, der er delt på midten, så den samlede flangebredde er lig med højden af det vertikale segment. Den mindste strækgrænse for S235JR er 235 N/mm2, og slagsejheden garanteres på den måde, at den Charpy V-absorberede energi overskrider 27 joule ved en temperatur på 20 °C.

T-stænger og vinkelstænger med samme tværsnitsareal har cirka samme stivhed. T-stangen har dog en noget bedre vridningsmodstand.

Anvendelsesområderne for T-stænger er de samme som for vinkelstænger, og de to profiler anvendes ofte i kombination. Udover husbyggeri anvendes T-stænger i kombination med andra profiler som forstærkning i pladekonstruktioner, i spærfag til enkle bygninger såsom karosserier til tunge køretøjer samt lednings- og signalbroer ved jernbaner.

Køb online

Rektangulære profilstænger indeles (ganske vilkårligt) i fladstænger med en bredde på 150 mm eller derunder og brede fladstænger med en bredde på over 150 mm. Brede fladstænger kaldes også universalstænger, da de ofte fremstilles gennem varmvalsning i et universalvalseværk med vertikale valser, som giver en god kantkvalitet. I praksis er brede fladstænger smalle plader.

Universalstænger i ståltyperne S235JR og S355J2 har garanterede niveauer for slagsejhed, hvor den Charpy V-absorberede energi overskrider 27 joule ved en prøvetemperatur på 20 °C for S235JR og -20 °C for S355J2.

Der findes ikke nogen EN-standard for universalstænger, bortset fra at den standard, man normalt følger for specifikation af dimensionstolerancer, er DIN 59200. Det bør påpeges, at med hensyn til tykkelsestolerance adskiller denne standard sig fra EN 10058 for fladstænger. Planhed både i bredde- og længderetninge er en vigtig egenskab ved universalstænger: Dette angives også i DIN 59200.

Universalstænger er et godt alternativ til fladstænger, der er udskåret af plade, eftersom kanter og hjørner ofte har en meget bedre udførelse. Anvendelsesområderne inden for maskinkonstruktion er de samme som for fladstænger og er naturligvis ideelle, hvor dele kræver et startmateriale med større bredde. Andre eksempler på anvendelser er som bagplade i industrielt værktøj såsom plastsprøjteforme, bilkarosserier, landbrugsmaskiner og, i kombination med andre stålprofilformater, til byggeri.

Køb online