text.skipToContent text.skipToNavigation

Tibnor skaber værdi hos danske stålkunder

I Tibnor er det målet, at alle kunder oplever værdi af samarbejdet. Derfor prioriteres de gode kunderelationer, mens Nordens førende stålspecialister glædeligt stilles til rådighed, når kundens forretning skal optimeres.

Når kunder har brug for sparring og rådgivning, træder Tibnors specialister gerne til. Eksempelvis tager Tibnors mange produktchefer ofte på kundebesøg, hvor de i fællesskab med kunden gennemgår interne processer og aktiviteter:

- Vi trækker på vores produktchefer, når kunderne har brug for dybdegående produktviden, som kan skabe konkret værdi i kundens forretning. Det kan være input til optimering af alt fra materialevalg og bearbejdningsprocesser til forretningsudvikling, fortæller ekstern sælger hos Tibnor Jan Munkholt.
Tibnors fokus på gode relationer har udmøntet sig i flere mangeårige kundesamarbejder, hvor rådgivning og sparring udgør en naturlig del af kontakten. Her er det særligt produktchefernes store erfaring og specialiserede viden om Tibnors store produkt-portefølje, der gør en forskel for kunderne, lyder det fra produktchef for rør og blankt stål hos Tibnor, Jacob Gadegaard:

- I Tibnor har vi Nordens bredeste og dybeste sortiment. Derfor har vi stor viden om samtlige produktkategorier, ligesom vi har mange års erfaring fra branchen. Det gør, at vi møder kunden i øjenhøjde og hurtigt skaber en forståelse for deres forretning. På den måde handler vores arbejde om, at kunden får tilført værdi gennem vores tek-niske viden, så de hurtigt kan løse problemer og opleve forretningsmæssig gevinst, siger Jacob Gadegaard.

Double Grade-rør sparer tid og penge

Gennem Tibnor har landbrugsmaskinfabrikanten Fransgård A/S udskiftet en vigtig komponent til ophænget på maskiner med Double Grade-rør - og det har vist sig at være  en god og tidsbesparende løsning.

For Fransgård A/S er kvalitet vigtigt, da over 90 procent af virksomhedens landbrugsmaskiner eksporteres udlands. Da Fransgård A/S søgte en forbedring af stålkvaliteten på en specifik komponent af ophænget til to landbrugsmaskiner, faldt valget på en speciel Double Grade-rørprofil på 100x100x10 fra Tibnor. Rørprofilen havde bedre holdbarhed og bearbejdningsmuligheder end tidligere alternativer, og det gav flere fordele for Fransgård A/S:

- Med Double Grade-rør bruger vi nu kun to minutter på at save stykket ud og bukke det på vores profilbukker. Det har givet store tidsbesparelser for os, forklarer udviklings- og produktionschef hos Fransgård A/S, Bjørn Kristensen. Mens bearbejdningen af stålet går hurtigere, så er bukningen også betydeligt pænere end andre stålkvaliteter, ligesom holdbarheden er forøget, fortæller Bjørn Kristensen:

- Det er et stigende krav hos vores kunder, at maskinerne er pæne at se på. Bukningen af Double Grade-rør foregår ubesværet og resulterer i et rigtig flot resultat. Derudover har vi endnu ikke haft nogle reklamationer
på ophænget med Double Grade-rør, så det er selvfølgelig også positivt.


Opnå bedre og højere styrke med Double Grade-rør 

Med Double Grade-rør får Tibnors kunder ét produkt med to produkters egenskaber, hvilket skaber flere fordele:

- Med Double Grade-rør rammer vi to spektre af stålkvaliteter, og det betyder, at man opnår bedre og højere styrke. Derudover bliver vægten også presset ned, hvilket er afgørende for flere af vores kunder lyder det slutteligt fra Jacob Gadegaard.

 

Kontakt os i dag

Hos Tibnor drives vi af at gøre en forskel for vores kunder. Sammen gør vi nemlig den nordiske industri stærkere. Hvad kan vi gøre for dig?

Kontakt os
Hurtig bestilling
Bearbejdningsmuligheder

Vælg overskæringstype

Pris for overskæring og overfladebehandling bliver tilføjet i varekurven.
Leveringsmuligheder
Valgt dato Mulighed for delvis levering


Log på

Jeg har glemt min adgangskode

Vi er glade for du ønsker at blive kunde hos Tibnor. For at kunne handle hos os, skal du ansøge om et kundenummer

Ansøg om kundekonto hos Tibnor

*Bemærk at Tibnor kun handler med virksomheder (B2B), og desværre ikke privatpersoner. Ansøgninger uden gyldigt CVR-nummer bliver derfor ikke behandlet.