text.skipToContent text.skipToNavigation

Krantræning – nyt sikkerhedstiltag på lageret i Taulov

Det skal være sikkert at gå på arbejde. I Tibnor arbejder vi derfor hele tiden med at forbedre sikkerheden på arbejdspladsen, således at vores medarbejdere kan vende sikkert hjem til deres familier hver dag. På lageret i Taulov er et af de seneste sikkerhedstiltag et øget fokus på krankørsel gennem krantræning for medarbejderne. 

-Træningen skal sikre, at vores medarbejdere forbliver opmærksomme og bevidste om sikkerheden i forbindelse med deres arbejde ved kranen, fortæller QA & Lean Manager, Jan Løngren, som står for at facilitere krantræningen på lageret.

-En rigtig stor del af arbejdet på lageret er forbundet til krankørsel med overkørende magnetkraner, der styres med fjernbetjeninger. Derfor kan flere nærvedulykker på lageret kobles til arbejdet ved kranerne, og her har vi observeret, at det som oftest er adfærdsreguleret og skyldes uopmærksomhed. Det er baggrunden for, at vi har påbegyndt en ekstra indsats med krantræningen, hvor planen er, at alle lagermedarbejdere én gang årligt skal igennem træningen, fortsætter Jan.  

Ifølge Jan er krantræningen et godt redskab til at finde ud af, om medarbejdernes færdigheder er i orden på trods af, at de har et krancertifikat i forvejen, da meget af arbejdet også er tilpasset specifikke krav på netop lageret i Taulov. Samtidig skaber det opmærksomhed på sikkerhed, som er den største prioritet i Tibnor.  

-Fidusen med krantræningen er, at medarbejderne skal arbejde forsvarligt ved kranen og hele tiden tænke sig om, når de bruger den. Træningen er opbygget som en multiple choice test, hvor der er tilknyttet en relevant video med et scenarie til hvert spørgsmål, som medarbejderne kan se, inden de sætter et kryds ved ét af svarmulighederne. Planen er, at vi i år får alle medarbejdere på lageret igennem træningen inden uge 20, men i årene fremover vil vi indkalde medarbejderne til krantræning hvert år i deres fødselsdagsuge, således at træningerne vil blive spredt ud på hele året, uddyber Jan. 

-Indtil videre har medarbejderne klaret træningen uden problemer. Skulle det ske, at en medarbejder svarer forkert på mange af spørgsmålene, er planen, at vedkommende skal til ekstra træning ude ved kranen sammen med en rutineret kollega så hurtigt som muligt og gerne samme dag. Lidt tid herefter vil medarbejderen komme til ny træning og får mulighed for at have en mentor tilkoblet, hvis behovet er der, afslutter Jan.  

Tibnor vil fortsætte med det systematiske arbejde med at sikre et trygt og sikkert arbejdsmiljø for nuværende og kommende medarbejdere, så alle kan sove trygt om natten. 

Kontakt os i dag

Hos Tibnor drives vi af at gøre en forskel for vores kunder. Sammen gør vi nemlig den nordiske industri stærkere. Hvad kan vi gøre for dig?

Kontakt os
Hurtig bestilling
Bearbejdningsmuligheder

Vælg overskæringstype

Pris for overskæring og overfladebehandling bliver tilføjet i varekurven.
Leveringsmuligheder
Valgt dato Mulighed for delvis levering


Log på

Jeg har glemt min adgangskode

Vi er glade for du ønsker at blive kunde hos Tibnor. For at kunne handle hos os, skal du ansøge om et kundenummer

Ansøg om kundekonto hos Tibnor

*Bemærk at Tibnor kun handler med virksomheder (B2B), og desværre ikke privatpersoner. Ansøgninger uden gyldigt CVR-nummer bliver derfor ikke behandlet.