The natural choice
Geopolitik, grøn omstilling og godt selskab: Kundedag samlede stålbranchen i Horsens
Den 22. maj dannede FÆNGSLET i Horsens rammerne om Tibnors Ståldag & Netværk 2025. Her var over 200 nøglepersoner fra stålindustrien samlet til en inspirerende dag, som satte fokus på de store dagsordner, der påvirker branchen netop nu.
I den gamle fængselsbygning i Horsens dannede de robuste og historiske murer scenen for Tibnors Ståldag & Netværk 2025 den 22. maj. Her mødtes stålbranchen til en drøftelse af de geopolitiske spændinger, handelskrige og den accelererende grønne omstilling, som præger stålindustrien – samtidig med at dagen også gav mulighed for at knytte nye forbindelser og udveksle erfaringer på tværs af branchen.
Dagens program, ledet af journalist Cecilie Beck, bød på en række inspirerende oplæg og interviews med blandt andet Tibnors salgsdirektør Carsten Holmgaard, teknisk specialist Patrik Bjelovuk, SSAB’s managing director Jan Meier, Branchehusets direktør Kim Holst, DTU Vermillion Racing samt tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard, ligesom der afslutningsvis blev afviklet en paneldebat med centrale aktører.
Branchens udfordringer og muligheder
Et af dagens centrale temaer var bæredygtighed, og flere af oplægsholderne satte fokus på, hvordan både virksomheder og politikere arbejder og kæmper med at gøre den grønne omstilling mere konkret. Med både caseeksempler fra Tibnor og perspektiver fra SSAB blev det tydeligt, at løsningerne findes, men også at markedet kræver nye vaner, samarbejder og politiske rammer for at lykkes i stor skala.
Tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard satte det hele i et større perspektiv og mindede om, at klimaudfordringerne ikke holder pause – heller ikke selvom verdenssamfundet er optaget af inflation, sikkerhed og forsyningskriser. Samtidig gav Kim Holst et indblik i EU’s komplekse regelsæt, som med blandt andet emissionskvoter og CBAM stiller nye krav til virksomheders måde at operere på.
Kundedagen blev afsluttet med en paneldebat, hvor balancen mellem økonomisk konkurrenceevne, grøn omstilling og politisk usikkerhed blev diskuteret nuanceret. Her var deltagerne, som bestod af Connie Hedegaard, Jan Størup, Anne Højer Simonsen, Kim Holst og Jan Meier, enige om, at samarbejde på tværs af virksomheder, myndigheder og politikere er afgørende for at sikre branchens vækst og udvikling.
Ståldagen i Horsens blev dermed en værdifuld platform for videndeling og inspiration, og fra Tibnors side vil vi gerne takke alle oplægsholdere, gæster og samarbejdspartnere for at gøre dagen til noget særligt.
Vi håber, at dagen har været inspirerende for alle deltagere, og at vi kan tage snakken videre ude hos vores kunder, hvor vi sammen kan omsætte idéer til handling.
Lad os gøre en forskel sammen
Vi er overbeviste om, at det er sammen, vi skaber en mere bæredygtig fremtid. Kontakt os, og lad os sammen gøre en indsats for at gøre det lidt bedre i fremtiden.
Kontakt os