text.skipToContent text.skipToNavigation

Fra forskning til stålbranchen:

Josefine Gaarn fandt fællesnævneren mellem astrofysik og stål hos Tibnor

Med en ph.d. i astrofysik lå det ikke lige i kortene, at Josefine Gaarn skulle ende i stålbranchen. Men i dag bruger hun sine analytiske kompetencer til at skabe struktur og understøtte salgsprocesserne hos Tibnor – og er samtidig et godt eksempel på, hvordan stålbranchen i stigende grad har brug for medarbejdere med forskellige baggrunde og perspektiver.

 

I oktober 2025 tog 31-årige Josefine Gaarn et markant karriereskifte. Med en ph.d. i astrofysik fra anerkendte universiteter i Skotland og England i bagagen forlod hun forskningsverdenen for at prøve kræfter med stålbranchen og en mere praksisnær hverdag.

Det har ført til, at hun i dag arbejder med administration og salgssupport hos Tibnor, hvor hun bruger sin analytiske tilgang til at skabe struktur, sikre korrekte data og få processerne bag salget til at fungere. Og selvom springet fra astrofysik til stål måske kan virke stort, var der særligt én ting, der trak hende mod branchen:

- Jeg har altid været nysgerrig på, hvordan ting er bygget op, og hvad materialer består af. Derfor syntes jeg, det kunne være spændende at arbejde med noget mere håndgribeligt og samtidig kombinere det med min interesse for naturvidenskab og komplekse sammenhænge. Men det har faktisk overrasket mig, hvor stor en rolle stål spiller i hverdagen, og hvor mange steder det indgår, fortæller Josefine Gaarn.

Josefine Gaarns vej ind i stålbranchen begyndte gennem et seks måneders vikariat hos Tibnor. Men det stod hurtigt klart, at hendes kompetencer og tilgang til arbejdet var et stærkt match til den rolle, hun skulle udfylde, og derfor blev vikariatet senere til en fastansættelse.

– Josefine kommer med en helt anden baggrund end de fleste i branchen, og det giver nogle stærke perspektiver, som er med til at styrke vores team. Hun er ekstremt skarp til data og struktur, og selv komplekse opgaver skal ofte kun forklares én gang, fortæller Allan Mølgaard, som er Sales Manager og leder i afdelingen for internt salg.

Selv peger Josefine Gaarn på, at mange af de kompetencer, hun har med fra sin uddannelse også kan bruges i arbejdet hos Tibnor:

– Jeg har arbejdet meget med data og komplekse problemstillinger under min uddannelse, og det kan jeg faktisk bruge i rigtig mange sammenhænge hos Tibnor. Der er flere kompetencer, som kan overføres mere, end man måske lige tror, siger hun.


Vær ikke bange for at skifte retning

Selvom Josefine Gaarn ikke kendte meget til stålbranchen på forhånd, har mødet med industrien overrasket hende positivt. Særligt kompleksiteten, samarbejdet med kollegaerne og de mange forskellige processer i virksomheden har gjort indtryk.

– Jeg tror, mange har nogle forestillinger om stålindustrien, hvis man ikke har arbejdet i den før. Men jeg er blevet overrasket over, hvor mange forskellige kompetencer og funktioner der er behov for, og hvordan vi hver især kan bidrage – uanset vores baggrund og erfaring. Derudover har det været spændende at lære om relationerne til kunderne og forstå, hvor meget samarbejde og koordinering der ligger bag de forskellige leverancer, forklarer hun.

På sigt håber hun at kunne kombinere sin forståelse for data endnu mere med forretningen og processerne hos Tibnor. Og til andre, der overvejer at skifte retning i arbejdslivet, er hendes råd klart:

– Man skal ikke være bange for at prøve noget nyt. Selvom man kommer fra en anden branche eller uddannelse, tager man stadig sine kompetencer og erfaringer med sig. Hvis man er nysgerrig og har lyst til at lære, kan man komme rigtig langt – også i en branche, man ikke kendte i forvejen, lyder det afsluttende fra Josefine Gaarn.

Vores medarbejdere er vores største aktiv

Bliv en del af den største ståldistributør på markedet. Vi udvikler hele tiden vores virksomhed og medarbejdere i en mere moderne, digital, sikker og bæredygtig retning. Læs mere om at arbejde hos Tibnor her.

Hurtig bestilling
Bearbejdningsmuligheder

Vælg overskæringstype

Leveringsmuligheder
Valgt dato Mulighed for delvis levering


Log på

Jeg har glemt min adgangskode

Vi er glade for du ønsker at blive kunde hos Tibnor. For at kunne handle hos os, skal du ansøge om et kundenummer

Ansøg om kundekonto hos Tibnor

*Bemærk at Tibnor kun handler med virksomheder (B2B), og desværre ikke privatpersoner. Ansøgninger uden gyldigt CVR-nummer bliver derfor ikke behandlet.